.png/_jcr_content/renditions/m_r.png)
Honda Jazz - den mest prisvenlige model i USA
Hvad med en bil, som ikke er for hård ved tegnebogen, og som bare fungerer, år efter år? Køb en Honda Jazz!
Honda Jazz er den model, der giver den længste levetid for pengene. Det afslører en undersøgelse af brugte biler på det amerikanske marked. Mere end 700.000 annoncer for brugte biler og kilometertælleraflæsninger fra 368 millioner køretøjer i USA blev gennemgået. Fokus var på fem og ti år gamle biler. Målet var at finde de modeller, der giver den længste levetid pr. investeret krone.
Bedst i begge klasser
Honda Jazz er det bedste valg for dem, der er på udkig efter en fem år gammel brugt bil. Med en gennemsnitspris på ca. $18,336 og en forventet levetid på 11,6 år lander prisen pr. år på ca. $1,583. Selv blandt ti år gamle biler topper Honda Jazz listen. Med en gennemsnitspris på ca. $15,655 og en forventet levetid på ni år bliver prisen pr. år ca. $2,609.
For dem, der er på udkig efter en fem år gammel SUV, er Honda CR-V nævnt som en god mulighed (nummer tre på listen). Honda Civic ligger også i toppen af listen og havner på en fjerdeplads blandt de fem år gamle brugte biler.
Undersøgelsen har dog ikke taget højde for serviceomkostninger. Undersøgelsen blev foretaget af iSeeCars.com, som er en søgemaskine for biler til salg i USA. Honda Jazz hedder Honda Fit i USA.